For lidt over et år siden kontaktede en skole os med en klar intention - personalet ønskede at gøre skolen mere interessant og inkluderende for børnene. Derfor besluttede ledelsen at lave et eksperiment med vores hjælp. Et eksperiment, hvor de ville teste om PBL kunne være vejen til deres mål. Vi var spændte i Imagine If – for det var en ny tilgang til PBL-transformationer.
Rammerne for eksperimentet var som følger: 3 ugers PBL med et fælles overemne, fælles fremvisning, 5 håb om hvad PBL kunne, som skulle efterprøves i eksperimentet. Efter de 3 uger skulle personalet træffe beslutning om, hvorvidt de ville fortsætte med et nyt PBL-eksperiment eller gå i en anden retning.
Uanset om PBL blev valgt eller fravalgt, er det helt unikke ved denne fortælling måden, hvorpå beslutningen om at fortsætte blev truffet. Ledelsen anerkendte fra begyndelsen, den komplekse situation, de stod overfor, ikke kunne løses af én person eller en ekspert. De skulle finde svaret ved at prøve sig frem.
Så de lavede et eksperiment...
... hvor de ikke forventede et bestemt svar
... med fokus på at lære om PBL frem for at nå et mål
... der inviterede til at lave fejl - ledelse, personale og børn
... hvor de kunne give slip på det, der ikke fungerede længere
... inden for en afgrænset periode
... der tog inspiration fra andre skoler, men var tilpasset egen kontekst
... med god tid til forberedelse
... hvor alle blev inviteret ind - forældre, søskende, bedsteforældre, lokalsamfund, personale, ledelse og børn.
De var gennem en proces, som skabte værdi og viden uanset resultatet. For modsat andre skoler der starter med at tage beslutningen om at transformere til en PBL-skole og dernæst afprøver PBL i egen kontekst. Ja, så gav denne tilgang mulighed for at personalet kunne afprøve PBL før den store beslutning blev truffet. Derved fik de på kort tid viden om, hvordan de fremtidige ressourcer bruges bedst.
Det næste rigtige skridt var klart for og kvalificeret af alle. Intet er mere forpligtende og skaber mere ejerskab, end en beslutning man selv har været med til.
Skolen stod med en fælles oplevelse af, at PBL var engagerende for både børn og personale, det var en bæredygtig måde at arbejde på, det fungerede godt for børn med specielle behov, og det gav mulighed for at fortsætte med det, de gjorde godt.
De valgte derfor at opsætte endnu et eksperiment skoleåret efter.
Men hvorfor skal vi overhovedet eksperimentere?
For at forstå hvorfor eksperimentering var det rette valg i denne situation vil jeg gerne introducere dig for Cynefin framework.
Udviklet af Dave Snowden, hjælper frameworket med at kategorisere problemer i forskellige domæner og giver os bedre forståelse af og mulighed for at reagere på deres unikke karakteristika. Lad os dykke ned i begrebet kompleksitet inden for Cynefin Framework og udforske dets implikationer.
Definition af kompleksitet:
Inden for Cynefin Framework er kompleksitet et af de fire domæner sammen med det simple, komplicerede og kaotiske. Kompleksitet henviser til en situations tilstand, der er karakteriseret ved høj usikkerhed, indbyrdes afhængigheder og uforudsigelighed. I modsætning til simple problemer med klare årsag-virkningsforhold (fx at bage en kage) eller komplicerede problemer (fx at reparere en bilmotor), der kan løses gennem ekspertise, involverer komplekse problemer talrige faktorer og ikke-lineære interaktioner.
Vigtige karakteristika ved kompleksitet:
Usikkerhed: Komplekse situationer er ofte kendetegnet ved manglende klarhed og forudsigelighed. Årsag-virkningsforhold kan være uklare eller ændre sig over tid, hvilket gør det udfordrende at identificere en enkelt løsning.
Indbyrdes afhængigheder: I komplekse miljøer er forskellige elementer inden for miljøet forbundet og påvirker hinanden. En ændring i en del kan have uforudsete ripple-effekter der påvirker resten, hvilket øger kompleksiteten i situationen.
Ikke-lineære interaktioner: Komplekse miljøer viser ikke-lineære sammenhænge, hvilket betyder, at små ændringer kan føre til uforudsete eller uforholdsmæssigt store konsekvenser. Forudsigelse af resultatet af handlinger bliver udfordrende på grund af disse ikke-lineære dynamikker.
På grund af de unikke egenskaber ved komplekse situationer foreslår Cynefin Framework forskellige måde at handle på indenfor hvert domæne. I kompleksitetsdomænet er en traditionel top-down, kommando-og-kontrol-tilgang sjældent effektiv. I stedet lægges der vægt på at muliggøre selvorganisering, fremme samarbejde og tillade iterativ eksperimentering og tilpasning.
Hvordan kan man eksperimentere?
1. Slip din tilknytning til forventede resultater
Når vi eksperimenterer, er det vigtigt at give slip på vores tilknytning til forventede resultater. Dette skyldes, at vores forventninger kan begrænse vores perspektiv og få os til kun at lede efter tegn, der bekræfter vores ønskede resultat (confirmation bias). Et vellykket eksperiment handler ikke om at opnå et forudbestemt resultat, men derimod om at opnå ny viden og erfaring, der kan informere vores næste skridt. I eksemplet oplevede skolen både personalet og ledelsen succes med eksperimentet, fordi de gik ind i det med åbenhed og nysgerrighed, uden at være bundet af foruddefinerede resultater.
2. Fokus på læring fremfor mål.
Mål kan vi sætte, når vi ved lige præcis hvilket resultat, vi gerne vil have og hvordan vi når frem til det. Fx når vi bager en kage eller reparerer en bilmotor. Men når miljøet er komplekst og resultatet er ukendt, er det vigtigste, vi kan gøre at lære, prøve os frem og lytte til hvad omgivelserne fortæller os. I stedet for at sætte sig et mål om at skulle lave de bedste PBL-projekter, var der i stedet sat fokus på at alle skulle uformelt indsamle viden om, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde.
3. Vide at jeg snubler og fejler Det vi kan være sikre på i kompleksiteten, er at det er umuligt at gøre alt rigtigt. For at eksperimentere skal vi turde at fejle. Turde at gøre noget, vi ikke har gjort før og se virkningen af det.
På skolen oplevede vi en lærer som satte sig for at lave et projekt om Vandmøller. Men hvordan møllerne skulle laves, havde hun ingen idé om. Sammen med hendes elever gik hun på opdagelse indtil de fandt på forskellige måder, de kunne lave vandmøller på. Hun gjorde sig store erfaringer om, hvordan PBL kan skabe elevejerskab og fostre kreative eksperimenter, der skaber viden for børnene. På skolen kan de nu arbejde videre med det hun fandt udfordrende, da der var plads til hun kunne fejle og der var et trygt rum til at sige det højt blandt kollegaer og ledere.
4. Vær klar til at give slip på det, som ikke virker
Et eksperiment handler ikke kun om at tilføje nye elementer, men også om at stoppe med at gøre ting, der ikke længere tjener det formål. I en skoles ingeniørprojekt blev et team nødt til at give slip på deres forventninger om, at drengene ville være mest engagerede. Det viste sig, at pigegrupperne faktisk præsterede bedre og kom med flere innovative idéer. Teamet måtte ændre deres synspunkter og skrotte kønsstereotyperne for at skabe plads til det, der virkelig fungerede.
5. Hav en slutdato
Et eksperiment har en slutdato – ellers vil det være et nyt initiativ. Det at sætte en slutdato og tid til evaluering, gør at man som deltager i eksperimentet sænke skuldrende. På skolen betød det at lærerne vidste, at det kun var for en periode, de skulle give slip på de vante rammer, og at de selv havde en stor stemme ind i afgørelsen for eksperimentet.
Et eksperiment må gerne være kort fx 3 uger. Det gør, at man som deltager kan gabe over det, giver tid til at man kan lave flere iterationer og gør at man på kort tid kan få meget viden. Dermed kan skolen hurtigere tage skridt i den rigtige retning.
6. Hvad der virker et sted, virker nødvendigvis ikke andre steder
Da skoler er komplekse miljøer, kan det, der fungerer på én skole, ikke nødvendigvis fungere på en anden. Der er mange faktorer, der spiller ind: elevsammensætning, personale, ledelse og skolekultur. Derfor er det vigtigt altid at tilpasse eksperimenter og metoder til den specifikke kontekst. Det handler om at forstå og tilpasse til ens egen skoles unikke situation - ikke om at kopiere andres succes.
7. Giv plads til det du ikke ved kommer til at ske
Tænkt tilbage på de projekter, du har lavet gennem tiden. Er der nogensinde dukket noget uventet op undervejs? Størstedelen af os har uden tvivl stået i projekter, hvor uforudsete udfordringer eller glæder dukkede op. Det må vi begynde at planlægge efter. Det kan vi gøre ved at afsætte mere tid end forventet. Hvis noget dukker op kan vi da tage fra puljen af ekstra timer. Det kan virke som en større udgift – men jeg lover at det er en langtidsinvestering, der giver afkast.
Derfor havde ledelsen sat rigeligt med tid af til personalets forberedelse . En anden måde at finde mere tid på kan være ved at sætte nogle af alle de andre gode initiativer, der er på skolen på pause. Det giver ro til at fokusere på eksperimentet og giver personalet en følelse af at blive taget seriøst og anerkendt for det kæmpe stykke arbejde de gør.
8. Inddrag alle i miljøet i dine eksperimenter
Der er flere sider af samme sag – som du nok ved. Det gælder også i komplekse miljøer, hvor vi på ingen måde kan vide alt. For at opnå de bedste og mest informerede beslutninger er det vigtigt at inddrage alle relevante interessenter i eksperimentet. På skolen blev alle deltagerne i skolemiljøet, herunder personale, elever, forældre og lokalsamfundet, inviteret til at være en del af eksperimentet. Dette skabte en følelse af fælles ejerskab og muliggjorde bredere perspektiver og idéer, der kunne berige eksperimentet og den efterfølgende læring.
Eksperimenting som en tilgang til skoletransformationer
Enhver skole er unik, og det er ikke muligt at sige, om projektbaseret læring er den rigtige tilgang for alle. Men metoden med at eksperimentere og skabe medejerskab er universel og kan tilpasses enhver skole.
Lad os tage det første skridt og begynde vores eksperimenter med åbenhed, nysgerrighed og mod. Lad os frigøre os fra forventede resultater og i stedet fokusere på læring og tilpasning undervejs. Vær villige til at fejle og se det som en kilde til viden og vækst. Vi skal være opmærksomme på konteksten og tilpasse vores eksperimenter til de unikke behov i vores skolemiljø.
Lad os inddrage alle relevante interessenter og skabe et fælles ejerskab for vores eksperimenter. Succesen i selve eksperimentet, hvor vi skaber medvind og mulighed for forandring, ikke i øjeblikkelige succesfulde resultater.
I Imagine If vil vi fortsætte med at afprøve denne eksperimentelle tilgang til skoletransformationer. For forandringer behøver ikke at starte som en stor disruption. Det kan ske gennem flere små eksperimenter.
Comments